BALANCE I KROP & SIND
Hvad siger klienterne

Hvad siger mine klienter

Et fald fra stige resulterede i 3 brud på mit bækken. Efter endt behandling på hospitalet, opdagede jeg, at jeg var vokset skævt sammen. Hvilket resulterede i, at mit ene ben var 2 cm kortere end det andet. Mange nytteløse behandlinger senere anbefalede min yogalærer mig at gå til Tony. Det hjalp. Jeg er stadig skæv, men jeg halter ikke mere. Tony har yderligere lettet mig efter en hjernerystelse og et ubehandlet brud i en fodrodsknogle.

Birgit Olsson, 71 år

Tony har hjulpet mit syn og dermed min arbejdsevne i månederne efter jeg blev påkørt bagfra i min bil, hvor jeg pådrog mig et dobbelt piskesmæld og en diskus prolaps i nakken. Tony har holdt mig smertelindret igennem et år og jeg er taknemmelig for de professionelle behandlinger, som har gjort, at jeg har evnet at passe mit job og fungere nogenlunde godt i hverdagen.

Mariane Lind

Jeg har haft meget stor glæde af Tonys behandlinger gennem de seneste ca. ti år. Både når jeg har været i en stresstilstand og når jeg har døjet med forskellige former for spændinger og ubalancer i kroppen. Jeg har meget stor respekt for Tonys integritet og faglige talent. Han har efter min mening nærmest magiske evner og altid en venlig, menneskeklog og professionel tilgang. Jeg har gennem årene anbefalet Tony til mange i min omgangskreds, og gør det også gerne her på hjemmesiden.


Karin, 51 år

Min datter på 15 år har lidt af migræne og kronisk hovedpine i mange år. Hun var igennem et flerårigt udredningsforløb, herunder MR-scanning, uden der blev fundet en årsag. Jeg fik anbefalet Tony af en kollega. Vi har ikke gået til alternativ behandling før og vidste ikke hvad vi skulle forvente. Det viste sig at være helt ufarligt. Tony spurgte og lyttede. Derefter trykkede han let på min datters nakke. Hun fortalte bagefter, at det sagde "plop, plop" i ryggen da Tony trykkede, og da hun rejste sig op havde hun ikke hovedpine mere for første gang i meget lang tid. Jeg har ingen anelse om hvad Tony gjorde, men det virkede. Tony sagde bagefter, at det ville være passende med en behandling igen om 4 uger, hvis hun har behov. Jeg er spændt på hvordan hun har det efter bare et par behandlinger mere. Tony spurgte ikke efter denne anbefaling, men jeg håber på, at andre kan få glæde af nogle behandlinger, derfor har jeg skrevet dette.

Hans Henrik Jacobsen

Tony er umådeligt vidende, og der er næsten altid øjeblikkelige resultater, uanset om det er ondt i nakken, et dårligt knæ eller andre skavanker. Man får virkeligt fornemmelsen af, at Tony arbejder med hele kroppen på en gang… og mere til. Hele familien bruger selvfølgeligt Tony.


Bo Bøgvald, 51 år

Tony har igennem flere år og flere gange, med hans fantastiske metode, helbredt min søn Jakob så skadesforløb der ellers havde lange udsigter blev helet på få dage.
Tony er derfor blevet en vigtig person i Jakobs og min verden 🙏🏻

Tue Stender, Direktør & Partner, Kapitalbørsen

Se flere anmeldelser nedenfor og på Google..

For nyligt er jeg begyndt at bruge anmeldelser på Google og der kommer løbende flere til. Du kan se flere tilbagemeldinger lige nedenfor og anmeldelserne på Google kan ses her.

Flere klient udtalelser


Vi startede med at komme hos Tony for en del år siden med et af vores børn, som pga. skævt baghoved døjede med både vådliggeri og ondt i ryggen – dette fik Tony styr på efter ganske få behandlinger - og udover selve behandlingen var/er Tony super god til at få selv mindre børn til at slappe af, samt at føle tryghed og tillid. Sidenhen har Tony haft stort set alle i vores familie i sine hænder, og han har gjort underværker for os alle, bl.a. ifm. diskusprolaps, drilsk iskiasnerve og senest en tennisalbue. Vi vil til enhver tid vælge Tonys yderst kompetente og faglige behandling i tillæg til sit altid sympatiske og empatiske væsen.


Marianne & familie



For en del år siden blev jeg henvist til fysioterapi pga en tennisalbue. Den ledende fysioterapeut oplyste at det nok ville kræve et forløb på 20 behandlinger over ca. 6 måneder at helbrede. Jeg opsøgte i stedet for Tony og valgte heldigvis at give hans metode en en chance. Efter 3 uger og 3 behandlinger var albuen helbredt.  Gennem år og dag har han behandlet mig for smerter i bl.a. lænd, ankel og skulder. Jeg har prøvet andre behandlere, men er altid vendt tilbage, da han kan noget ekstraordinært. Hver gang jeg går derfra tænker jeg "Troldmand".

Jeg har anbefalet Tony til familie og venner.

Min kone havde gennem flere måneder problemer med nakken og havde hovedpine. Det forsvandt efter 3 behandlinger.
Efter et styrt på cykel fik hun også et problem med skulderen. Efter udredning på hospital og et længerevarende fysioterapiforløb kunne der ikke gøres mere. Det havde desværre ikke løst problemet med smerter i skulderen. Tony fik skulderen smertefri og fuld funktionsdygtig efter få behandlinger.

Min svigermor havde en frossen skulder og havde været i behandling på hospital og hos fysioterapeut i mere end 6 måneder da de ikke mente det kunne bedres yderligere. Jeg anbefalede Tony, men hun var særdeles skeptisk. Efter 2 behandlinger hos Tony synes hun ikke der var en bedring og ønskede ikke en 3 behandling. Heldigvis fik jeg hende overtalt. På vej hjem fra sin 3 behandling ringede hun og var euforisk, for første gang i mere end 6 måneder kunne hun bevæge skulderen frit og uden smerter.

Søren Skjoldborg, Ingeniør



Jeg fik Tony anbefalet af en ven, da jeg havde smerter og stivhed i skuldre, kæbe og nakke. Allerede efter 1. behandling mærkede jeg markant forbedring. Mine smerter var væk og bevægeligheden i nakken markant forbedret.
Inden behandlingen gik igang, satte Tony sig grundigt ind i, min "syge-historie". Han virker utroligt vidende om sit område og er meget tillidsvækkende.
Ved 2. konsultation fik jeg også behandlet gammelt og ømt arvæv. Efter behandlingen forsvandt smerterne. Resultatet er, udover mere smidighed og færre smerter, at spændinger er blevet reduceret og min kropsholdning herved markant forbedret.
På sigt forventer jeg, blot at skulle behandles forbyggende engang imellem. Jeg kan varmt anbefale Tony som behandler.


Mette Pagh Christensen